Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom! 
 

Produktgrupper
Online support
Chiptuning/OBD-tuning
Utune
RaceChip tuningsbokse
Landberg.dk powerboks
Brugte/demobokse
Effekttest på rullefelt
ScanGauge II
CTEK ladere
Bosch viskerblade
Motorolie
Autopærer
Bell Add
Sonax bilpleje
Luftmassemåler
Betaling

Indkøbskurv
Forside

Info:
Business 2 Business
FAQ
Forhandlernet
Handelsbetingelser
Kunderne siger...
Mobilservice
Nyheder
Nyhedsmail
Om os
Tuning - boks eller chip/OBD?

Alle priser
er incl. moms

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Visa Visa Electron




Chiptuning/OBD-tuning > Chiptuning/OBD-tuning  |  Tip en ven
Som en af landets førende virksomheder kan vi tilbyde chiptuning / OBD-tuning til et bred udvalg af markedets bilmodeller.

Teknisk set er der ingen tvivl om, at en præcist udført chiptuning / OBD-tuning er f.eks. en bokstuning overlegen, men vi skal huske at anføre, at vores chiptuning / OBD-tuning udenlukkende er er beregnet til biler der skal bruges til motorsport, og det er derfor efterfølgende kundens ansvar at få bilen synet efter gældende regler fra færdselsstyrelsen - læs mere om reglerne her: Vejledning omkring syn af køretøjer afsnit 18

Vi er meget grundige når vi udfører en tuning. Principielt kan tuningen udføres på to forskellige måder:

  • Hos os på rullefeltet eller
  • Hos en af vores forhandlere.

Den dyreste løsning er på rullefeltet hvor man får en dokumentation for effektforøgelsen, mens den letteste løsning for mange ofte er en af vores forhandlere for at mindske kørselsafstanden.

Når vi tuner biler på vort rullefelt sker det på førlgende måde:

  1. Kunden bestiller så vidt muligt tid 2-3 uger før tuningen skal foregå.
  2. Kunden får en flaske Bell Add Mellemrens Diesel eller Mellemrens Benzin som køres igennem tanken inden tuningen.
  3. Kunden møder op hos os og vi renser motoren med en Bell Add Servicerens, så vi er sikre på at indsugningsmanifold, katalysator, EGR-ventil osv. er renset og i optimal stand.
  4. Bilen testes på rullefelt for at se om effektkurven er pæn, jævn og på det ønskede niveau. Hvis dette ikke er tilfældes forsøges fejlen afhjulpet, evt. ved udskiftning af luftmassemåleren.
  5. Den originale software udlæses af motorstyringen og vi går i gang med at finde relevante data vi skal ændre. I løbet af 10 minutter til et par timer fremstilles en ny fil specielt tilpasset den enkelte bil.
  6. Den nye fil skrives i motorstyringen og bilen testes på rullefelt for effekt, røggas, lambdaværdi, turbotryk, indsuget luftmængde osv (afhængig af biltype).
  7. Evt. tilpasses tuningensfilen til mere/mindre effekt alt efter hvad målingen siger.
  8. En kurve udvisende effekten og momentet før tuningen samt efter tuningen udskrives til kunden.
  9. Bilen prøvekøres på vejen og testes herunder for trækkræft, kørbarhed, mislyde, røgudvikling osv.
  10. Kunden prøvekører bilen.
  11. Tuningen er færdig når kunden har "vendt tomlen opad" og godkendt tuningen.

Der findes næppe en mere grundig måde at gennemføre en chiptuning på og vi har endnu ikke oplevet en kunde der efterfølgende har fået problemer der kan henføres til tuning. Til gengæld har vi fundet mange fejl som de autoriserede værksteder har givet op overfor.

Prisen for denne omgang er følgende:

1. Turbobenzin: 4.995kr inkl. moms, arbejdstid, test på felt samt materialer (Bell Add).
2. Turbodiesel: 4.995kr inkl. moms, arbejdstid, test på felt samt materialer (Bell Add).
3. Benzinsuge: 2.995kr inkl. moms, arbejdstid, test på felt samt materialer (Bell Add).

Hvis kunden efterfølgende ønsker at få bilen bragt tilbage til standard er dette gratis. Hvis tuningen ved et uheld bliver overskrevet, f.eks. af værkstedet ved service, lægges tuningen ind igen gratis.

Ved at få din bil tunet hos os er du sikret:

  • En tuning hos et af landets mest anerkendte firmaer. Et firma der har eksisteret siden 2001 og som er veletableret.
  • En tuning udført v.h.a. det bedste materiel.
  • En tuning bilen kan holde til.
  • En tuning der ikke får bilen til at ryge unødigt.
  • En tuning tilpasset din bil og dine behov.
  • En mulighed for at bringe bilen tilbage til standard, f.eks. ved videresalg.

De fleste biler kan vi tune direkte via diagnosestikket og dermed undgå fysiske indbrud. Dog skal biler fra før 2000 som regel loddes i styreboksen. Spørg evt. specifikt vedr. din egen bil.

Her kan du se nogle eksempler fra vort rullefelt på tuninger vi har lavet. Alle tuninger er OBD-tuninger.



Seat Leon 1.9TDi 105hk. Samme motor findes i VW Golf V 1.9TDi 105hk, VW Touran 1.9TDi 105hk, VW Passat 1.9TDi 105hk osv. Disse motorer har som regel lidt mere end 105hk fra fabrikken. Denne havde 108hk, men nogle enkelte har omkring 120hk. Går man helt til grænsen er 155-160hk muligt, men den viste effekt opnås uden at overbelaste turboen og uden at bilen ryger synligt eller ryger for meget til syn.



Mercedes Vito 109CDi med standard 88hk. Findes også som 95hk (fra 2006 og frem) og så har den præcist samme motor som 111 og 115CDi. Denne Vito med 88hk har en mindre turbo end 111CDi og 115CDi, men kunne alligevel få en flot effektforøgelse.



Seat Altea 2.0TDi DSG med standard 140hk. Disse biler/motorer svinger den del fra fabrikken og har mellem 140-162hk standard og får 20-30hk mere på toppen og ca. 30hk i mellemområdet. Momentet ligger vi normalt omkring 400nm og det kører DSG problemløst med.



BMW 530D 163hk. Samme motor findes i 120D og 320D. Meget velegnet til tuning. En del har i underkanten af den lovede effekt og smider således kun 150-153hk originalt og så får de omkring 190hk.



Seat Altea 2.0TFSi 200hk. Samme motor findes i Golf, Leon, Passat osv. Findes også med 170hk og 185hk, men motorerne er teknisk ens og får samme effekt. Typisk 240-245hk og 330-360nm. Bør ubetinget køre på Shell V-power 99 oktan.



Audi A4 2.0TDi 140hk. Denne motor er principielt samme motor som i Altea, Golf, Touran osv. Men i praksis har den en anden software og yder normalt kun lige omkring de lovede 140hk. Tunet får den ca. 170hk, enkelte gange en smule mere.



Honda Civic 2.2 i-CTDi 140hk. Måske verdens bedste 4-cylindrede dieselmotor på ca. 2 liter? Standard smider den lige godt 140hk, men kan altså komme op omkring 200hk alene med en OBD-tuning. Selv versionerne med partikelfiltre kan opnå denne effekt uden problemer og har stadig en fabelagtig motorgang og økonomi. Momentet skal dog ikke væsentligt over 400nm hvis kobling og svinghjul skal kunne holde.




Audi A4 2.0TDi CR 143hk. Dette er et ensempel på den nye commonrail-motor som med tiden også bliver den "normale" motor i Seat og Skoda. Motoren er opgivet til 143hk, men denne havde kun 140hk standard. Alligevel nåede den 178hk. Enkelte har haft højere original-effekt og har ramt 185hk tunet.



VW Passat 1.8T 150hk. En klassiker fra VAG og findes i et utal af biler. Motoren bliver meget anderledes med en OBD-tuning og trækker tunet kraftigt fra 3.000rpm, hvor man rigtigt mærker turboen sætter ind. Motorerne får 185-195hk tunet, men skal man over 185hk tunet skal man køre på Shell V-power 99 oktan.



Seat Altea FR 170hk TDi. Denne model er meget udbredt og flere tunere påstår, at den ikke kan tunes p.g.a. partikelfilteret. Dette er ikke korrekt, men filteret gør tuningen en del mere komplekst. Vi har lavet over 100 x Altea FR (og andre biler med tilsvarende motor) og har endnu ikke oplevet problemer med tilstoppede partikelfiltere. Men motoren er ikke velegnet til bokstuning. Eneste løsning er OBD, evt. via Utune.



VW Lupo 3L. Er fra fabrikken opgivet til 61hk, men har ofte 65-70hk. En tuning til 85hk laves uden synlig røg og uden problemer med holdbarheden. Men godt 200nm er max. på den originale kobling....



Side 1 af 1

Sorterer efter ProduktnavnPrisVare nr.Sidst redigeret


Chiptuning/OBD-tuning sugebenzin
Pris: DKK 2.995,00
  Chiptuning/OBD-tuning turbobenzin
Pris: DKK 4.995,00
Chiptuning/OBD-tuning turbodiesel
Pris: DKK 4.995,00
   


Landberg.dk ApS  -  Søndergade 69  -  9320  Hjallerup
Tlf. 70236627  -  E-mail: info@landberg.dk  -  CVR-nummer: 31071143